create own website



PLATFORM FOR
DANSK-BRASILIANSKE FORBINDELSER

Hvad arbejder vi med?


BRASIDAN er en ikke-statslig organisation (NGO), som arbejder med et udgangspunkt i dansk-brasilianske relationer for at opnå vores mål om:

  1. KULTUREL UDVEKSLING - Vi formidler landespecifikke kulturforskelle gennem bl.a. udarbejdelse af studieture for danske uddannelsesinstitutioner og foredragsarrangementer for erhvervslivet og den brede befolkning. 
  2. BEVARING AF NATUREN - Vi samarbejder med danske eksperter for at assistere lokale aktører i delstaten Rio de Janeiro i kampen mod ødelæggelser af naturområder og industriens despekt for beskyttelsen af indfødte befolkningsgrupper.
  3. SOCIAL UDVIKLING - Vi yder sparring på projekter, der har til formål at dokumentere, støtte eller forbedre udgangspunktet for den sociale udvikling i Brasilien. Vi er derfor jævnligt medarrangør af lokale events i Rio de Janeiro.

1. KULTUREL UDVEKSLING

Mødet med Brasilien
og landets mange subkulturer

Med udgangspunkt i Brasiliens sociale og politiske udvikling i nyere tid arbejder BRASIDAN med spørgsmål om Brasilians kulturelle diversitet. Præget af slaveriets eftervirkninger, er spørgsmål om personlig og national identitet stadig åbne i Brasilien. BRASIDAN vejleder i forståelsen af et land, som er skabt på baggrund af forskelligheder.

2. BEVARING AF NATUREN

Lokalsamfundenes rolle i
bevarelsen af brasiliansk natur 

Til trods for de private forbrugeres øgede fokus på deres produkters oprindelse, har internationale virksomheder stadig udfordringer med at dokumentere dele af deres forsyningskæde. BRASIDAN forener den akademiske verden med det private erhvervsliv og sikrer inddragelsen af brasilianske lokalsamfund, når virksomheders sociale ansvar skal tages alvorligt.  

3. SOCIAL UDVIKLING

Lokale arrangementer for
samfundets svagest stillede 

BRASIDANs arbejde lokalt i Brasilien tager udgangspunkt i udfordringerne hos samfundets svagest stillede. Derfor udarbejder vi informationsevents for voldsramte kvinder, fritidsaktiviteter for børn og unge og planlægger tøjindsamlinger i samarbejde med kommunale, private, frivillige og kirkelige aktører i Rio de Janeiro. 

Hvem arbejder vi med?


Som platform udgør BRASIDAN et hurtigtvoksende, fagligt netværk af aktører fra alle tre sektorer:

  • Den offentlige sektor - BRASIDAN udarbejder projekter til eller i samarbejde med uddannelsesinstitutioner som danske gymnasier og Aarhus Universitet. I Brasilien arbejder vi med enkelte kommunale aktører. 
  • Den private sektor - BRASIDAN udarbejder projekter til eller i samarbejde med danske virksomheder og brancheforeninger.
  • Den frivillige sektor - BRASIDAN udarbejder projekter til eller i samarbejde med frivillige studerende og andre NGO'er i Danmark. I Brasilien arbejder vi med lokale, almen-nyttige organisationer, kirkelige organisationer samt lokalområdernes frivillige.

CVR: 37547905 -  KONTAKT@BRASIDAN.ORG 
© COPYRIGHT 2018 BRASIDAN - ALLE RETTIGHEDER FORBEHOLDT.